Gitterdrager kan anvendes til mange forskellige løsninger i tagkonstruktionen, dog primært til huse med fladtagsløsning.
Gitterdragere kan udføres med udragende spærhoved som udhængsløsning, med yderste lodpost som opstik for murkroneløsning, med udstik på opstik ”hockeystav”. Mulighederne er mange og alsidige ved en løsning med gitterdragere.
Gitterdragere udføres typisk i højder fra 45 cm og opad alt efter spændvidder og tagbelastninger, hvor der er ønsker om tagfald udføres det normalvis i spærrets spændretning og med hældninger fra 1,5° til 10°. Gitterdragere tilpasses efter projektet i forhold til kundens krav og ønsker.
Derudover kan gitterdragere anvendes som vindgitterdragere til at modtage og overføre vindlaster til andre dele af tagkonstruktionen, eller som montagegitterdragere, der giver en stabil base til nem montering af tagkonstruktionen.
Der er mange forskellige varianter af gitterdrager, her nævnes de mest anvendte:
Gitterdrager uden fald, hvor spærhoved og fod ligger vandret, her skal der opbygges evt. fald på stedet.
Gitterdrager med fald, hvor spærhoved udføres med hældning og fod ligger vandret. Disse udføres med hovedfald i spærrets spændretning. Modfaldskiler og evt. kuvertfald udføres på stedet.
Gitterdrager oplagt med hældning, her er spærhoved og spærfod udført parallelle og hældning på gitterdrager opnås ved 2 forskellige rejsehøjder.